Hvordan er din pause hygiejne?

Jeg har tidligere skrevet en blog omkring Søpungen og hvordan den spiser sin hjerne. Og hvordan du risikerer at gøre det samme, hvis du har en meget stillesiddende hverdag. Du kan læse om Søpungen her.

I denne blog vil jeg slå et slag for pauser! Pauser i løbet af din arbejdsdag, hvor din hjerne får et frikvarter. Tro mig, det har mange positive effekter!

De fleste af vores vågne timer, tilbringer vi på vores arbejdsplads og for rigtig mange betyder det stillesiddende arbejde.

Timer hvor vi bruger vores hjerne til at løse mere eller mindre komplekse kognitive opgaver. Så det er ikke fordi vore hjerne ikke er på arbejde. Det er den, og den er sikkert også lidt på overarbejde, ensidigt arbejde kan man tilføje. Vi sidder ligeså stille og spiser af vores hjerne, ligesom Søpungen!

Vores hjerne har brug for små pauser i løbet af dagen, bl.a. for at lagre det den har lært, for at restituere og for at få nye kreative idéer. Du kender det sikkert godt: Du har siddet og bøvlet med et problem, og idet du bevæger dig væk fra din arbejdsplads og ud på toilettet eller til kaffemaskinen, så popper løsningen på problemet op!

Pauser har en mærkbar effekt på din effektivitet, koncentration, humør, kreativitet og indlæring og reducerer din træthed i løbet af dagen. Pausen behøver ikke at være mere end 3-5 min hver time. Det vigtigste er, at hjernen får en pause fra det du har siddet og arbejdet med. At tjekke mails, sociale medier mm. på telefonen er ikke en pause, by the way!

  • En regelmæssig pause på 2 min, kan øge din effektivitet med mere end 10 %
  • Mikropauser på mellem 30 sek. og 5 min. kan øge dit fokus med 15%
  • 15. sek. pause hvert 10. min. kan reducere din træthed med op til 50 %
  • En powernap på 20 min. øger humør, kreativitet, indlæring og hukommelse.

Vidste du i øvrigt, at du bruger 10% mindre af din hjernekapacitet, når du sidder ned i forhold til at stå op?

Pauser
Kombineres pausen med fysisk bevægelse, vil din hjerne og krop takke dig Big Time!

  • Gåture uden for (Bonus: dagslys og frisk luft og netværk med dine kollegaer)
  • En tur på trapper, hvis der er sådan nogle på arbejdspladsen (Bonus: styrke i baller, lår og hjerte)
  • Pausegymnastik/-bevægelse (Bonus: sjov aktivitet med kollegaer)
  • Lege, Sang, Dans (Bonus: at grine med kollegaerne udløser lykkehormoner)
  • Glo ud i luften! (Bonus: Nulstil hjernen)
  • Meditation, vejrtrækningsøvelser, afspændingsøvelser (Træn dit nærvær og din tilstedeværelse i nuet)
  • Balanceøvelser (Træner din hjerne og stabiliserende muskler og kræver din fulde opmærksomhed)

Kun fantasien sætter grænser 🙂

Udfordring/kunsten
Jeg ved godt, at det kan virke som en udfordring at tage sig tid til pauser, når man har travlt. Men når din træthed reduceres, din effektivitet, kreativitet, hukommelse, indlæring og humør øges, så er spørgsmålet om du har tid til at lade være!

“Det skal vi da have på min arbejdsplads”!
Jeg hjælper arbejdspladser med stress reduktion gennem intelligent bevægelse, nerveflow og hjernetræning. Jeg holder endvidere foredrag om hvordan du selv kan blive bedre til at klare en presset hverdag samt om stressfri bevægelse. Kontakt mig her, og hør hvordan jeg kan hjælpe dig og/eller dine medarbejdere

Hvem er jeg

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit, sed do eiusmod tempor incididunt ut labore et dolore magna aliqua.

Hvem er jeg

copy

Jeg har været i et privat træningsforløb hos Stærk & Sund MK, og det har været præcis det, jeg havde brug for. Jeg startede, fordi jeg gerne ville reducere mine overgangsaldergener, blive stærkere og slippe for de skader, jeg altid fik, når jeg prøvede andre former for motion. Og alle tre ting er blevet indfriet. Noget af det, der har gjort den største forskel, er Rikkes kombination af Personlig træning & Neuro træning. Hun arbejder med en hjerne‑ og nervesystems baseret tilgang og bruger syn og balance som en del af træningen, .....

Malene D

Rikke er en super motiverende træner og jeg har på få uger oplevet at blive mere tonet og opnået mere styrke. Klart en anbefaling værd!

Nora

Genial investering i dig selv! God træning, varierende øvelser og programmer. Rikke er god til at udfordre så du bliver stærkere ikke kun fysisk men også mentalt. Og så er det mega hyggeligt og sjovt, selv i minusgrader 👏🏼 kæmpe anbefaling!

Maria

Er mere fit nu end da jeg var ung! Er mere fit i 50'erne, end jeg var i 30'erne. :D Det er klart pga. den træning, som jeg laver sammen med Rikke. Det er super hårdt, og der bliver svedt igennem, men der er også tid til vejrtrækningsøvelser og at skabe flow, de dage hvor energien er lidt mindre. Kan klart anbefale Rikke fra Stærk & Sund M/K som personlig træner!

Nanna

Alt det du ikke får i et fitnesscenter. Rikkes træning er alt det du ikke får i et fitnesscenter: frisk luft, rettelser til din teknik, en legende tilgang, og ikke mindst fællesskab. Rikke har en stor viden om, og baserer sin træning på, at vi træner bedst hvis synet og balancen også er med os, hvilket kan give en del aha-oplevelser. Hun er god til at finde alternative øvelser så alle kan være med - og det lykkedes faktisk mig at træne helt indtil 2 dage før en fødsel.

Luise

Frisk luft og kompetent træner Frisk luft, professionelt set-up og gode guidede øvelser. Her får man ikke lov at lave øvelserne forkert eller sløse med noget. Der er ingen tvivl om, at Rikke har styr på det. Meget kompetent og sød instruktør og vidunderligt at det foregår udenfor. Niveauet er højt - men selv som nybegynder kan man være med og uge for uge mærke ændringerne i kroppen.

Signe